Fonden VI T A  - En organisation med rødder

Fonden VITA – center for socialt arbejde blev stiftet i 2007 af Familieplejeforeningerne i Jylland. Familieplejeforeninger opstod i slutningen af ​​1800-tallet som ramme om familieplejearbejdet i Danmark.

Fonden VITA har rødder i et mere end 100 år gammelt socialt arbejde med børn og forældre.

Udover at arbejde med familieplejeområdet har Fonden VITA udviklet en lang række specialtilbud, der henvender sig til belastede og udsatte familier og deres børn.

Fonden VITA er en konsulentorganisation. Vores socialkonsulenter er enten uddannede pædagoger eller socialrådgivere – alle med solid efteruddannelse.

Vores professionelle regnskabsafdeling har specialiseret sig i bogholderi- og regnskabsopgaver netop i familieplejeforeninger, opholdssteder og socialøkonomiske virksomheder.

I Fonden VITA supplerer og udbygger vi de ressourcer og kompetencer, vi har ”inhouse”, ved at samarbejde med en lang række eksterne konsulenter - alle med socialfaglig uddannelse, stor praksiserfaring og efteruddannelse. Desuden modtager alle eksterne medarbejdere faglig sparring og supervision af uddannet vejleder.